Kortet og cykelruterne:
Rørvig og Nakkeland rummer et utal af muligheder for cykel- og gåture. På kortet er markeret de vigtigste cykelruter, samt de vigtigste gennemgangsmuligheder for gående, som ikke altid direkte kan aflæses af kortene. Hertil kommer kombinationsmulighederne ad de mange private fællesveje i sommerhus- og landområder, som principielt er åbne både for cyklister og gående. For gående gælder desuden, at det er tilladt at passere overalt langs strandene - bortset fra i fuglereservatet i Hovvig. De specifikke regler fremgår af Lov om Naturbeskyttelse, kapitel 4. samt den tilhørende vejledning.
En decideret beskrivelse af ruterne skulle ikke være nødvendig, men vi har udvalgt 10 områder, hvor man kan gå ture på 2-7 kilometer. Her beskrives naturområdernes karakter mere uddybende nedenfor:
|
Normalt er ingen af vejene for trafikerede til cykling, idet den trafikerede vej mod Nykøbing er forsynet med cykelsti. De fleste cykelruter kan også benyttes af gående. De trafikerede bilveje er markeret med en blå streg, mens mindre trafikerede asfaltveje er markeret med blå prikker. Øvrige cykelruter er markeret med en rød streg, mens de strækninger som kun egner sig for gående er markeret med røde prikker.
|