Rørvig Sogns særkende er hav- og fjordkysterne, som er populære hos alle kategorier af besøgende. Det er derfor væsentligt, at de sommerhusområder, som efter tidligere regler har kunnet lægges nær kysten, fremtræder sådan, at bebyggelsen påvirker naturen mindst muligt både visuelt og miljømæssigt i øvrigt.
Sommerhusområderne bagved har efterhånden fået karakter af skov, som sammen med statsskovene udgør halvdelen af kommunens areal - hvortil kommer landområder, som er lukkede af tilgroning, skovhegn og høje juletræsplantager. Det er derfor væsentligt, at man bevarer de sidste åbne områder på Nørrevang, Nakke og langs kysterne. Turister og sommerhusgæster kommer bl.a. for at opleve det åbne land - modsætningen til deres hverdag. Fjordstien er således blevet en stor succes for cyklister. Da der ikke er gennemfartstrafik, er Rørvig Sogn et ideelt område for cykelturisme. Disse adgangsmuligheder for publikum kan udnyttes yderligere – især på Nakke, hvor resterne af det traditionelle kulturlandskab og de åbne udsigter over fjorden bør bevares. Herved kan publikum også spredes over et større område for at mindske nedslidningen på de mest populære steder.
Rørvigs natur har som nævnt haft både fredningsmyndighedernes, statens, amtets og kommunens bevågenhed, så de mest nødvendige sikringsarbejder er gennemført. Den fremtidige indsats består derfor primært i sikring af de tilbageværende åbne områder, forbedring af de gamle bestemmelser, vedligeholdelse af områderne og opfølgning. De gunstige muligheder for sikring og fremme af stor artsdiversitet skal udnyttes - herunder ved reetablering af flere våde områder.
Det er vigtigt for hele lokalsamfundet, at man ansvarsbevidst forvalter de værdier, som gennem 100 år har gjort Rørvig til et af de mest eftertragtede sommerhusområder på Sjælland. Alle må være interesserede i, at området er attraktivt for dette publikum og trækker naboområderne med – i stedet for at man i bestræbelsen på at få bygget et par yderligere huse saver i den gren, man selv sidder på.
Nedenfor er grundlag og særlige naturperler beskrevet med angivelse af de væsentligste fremtidige tiltag. Rørvig Naturfredningsforening har tidligere udarbejdet et mere specificeret materiale herom, og en oversigt over fredningerne - også de mindre - kan findes på RNF's hjemmeside under "Fredninger" og i RNF's bog om Rørvig.
Nutidens Rørvig Sogn er opstået som 3 øer i stenalderhavet. Senere lå det som en enkelt ø i Isefjordens munding. De gamle kystskrænter kan stadig ses i landskabet. Af de 53 registrerede gravhøje på "øerne" er 23 stadig synlige - flest på Nakke.
Først op mod vikingetiden blev området landfast med Odsherred som følge af den generelle landhævning og strandvoldsdannelser i sundet vest for øen. På dette tidspunkt opstod læhavnen ved Isøre sandsynligvis i en lagune ved Langesø Mose (6) med Saxos senere Isøre Ting i tilknytning hertil - antageligt i Paradisdalen (5). Den afsides 1200-tals kirke (11) ligger muligvis, hvor den oprindelige vej gik over draget fra ”fastlandet”, hvorefter vejen delte sig til landsbyerne Isøre (senere Rørvig) og Nakke. Siden opstod en kraftig sandflugt fra det nydannede land, som ødelagde en del af Rørvigs jorder, inden sandet blev bremset ved dannelsen af Højsandet (16) og til sidst standset helt af Sandflugtsplantagen (18) i 1867.
Rørvigs landskab er stærkt præget af denne udvikling. Kystlandskaberne mod nordøst fra Dybesø (10) over Korshage (7) til Skansehage (17) er således ganske unge landskaber, hvor naturen til stadighed ændrer sig. Ved Skansehage er der fortsat kraftig strandvoldsdannelse. Disse områder har været flittigt brugt som geologisk og botanisk forskningsområde for Københavns Universitet og er udførligt beskrevet som skoleeksempel i værket ”Danmarks Natur”. Dette er baggrunden for at området nu er udpeget som EU-habitatområde med henblik sikringen af disse naturtyper med meget stor artsdiversitet.
Vest for lagunesøen Dybesø begynder Sandflugtsplantagen. Ud mod Kattegat går den over i klithede og sandklitter ved en af Danmarks bedste badestrande – med den hårdeste belastning isoleret til et mindre område ved Telegrafvejen, som er badegæsternes tilkørselsvej. En stor del af publikum går og cykler dog til stranden gennem plantagen, som derfor har et stort besøgstal.
Nakkes syd- og østkyst med bl.a. Skredbjerg (13) henligger i højere grad som gammel stenalderkyst med små overdrev langs kysten. På vestsiden har inddæmningen af Hov Vig (14) skabt et lavvandet fuglereservat med store sivskovs- og engområder. Hov Vig og Korshage er meget vigtige områder for trækfugle. I tilknytning til fuglereservatet i Hov Vig har Skov- og Naturstyrelsen nu anlagt Nakke Skov (19) og sikret de mellemliggende overdrevsområder og enebærskoven på Slettemosegård (20).
Rørvig Sogn er for 90%'s vedkommende afgrænset af vand. Her kan man finde alt fra det ofte barske Kattegat til det blide fjordlandskab og Hov Vigs vådområder. På Nørrevang og især på Nakke er der stadig agerbrug - drevet af ganske få landmænd - et typisk bakket dansk kulturlandskab med smukke udsigter over fjorden. Naturen omkring Rørvig er derfor usædvanligt righoldig og afvekslende, men uden de andre sommerhusområders store landbrugsbagland. De væsentligste flora- og fauna-arter er beskrevet i Rørvig Naturfredningsforenings bog "Mellem Kattegat og Isefjord". Der forligger kun en opgørelse over truede (rødlistede) arter i habitatområdet.
Generelt er der god adgang for publikum med parkeringspladser ved naturområderne og med mange nedtrampede stier i Rørvigs magre jord. På det mere frugtbare Nakke har det været mere sparsomt med publikumsadgangen, men Fjordstien og Skov- og Naturstyrelsens indsats har vendt interessen mod de nye muligheder.
Sommerhusområderne henligger i høj grad som nåle- eller blandingsskov, der mange steder trænger til udtynding. En del af grundene er relativt store, så sommerhusområderne kan være væsentlige naturbiotoper i sig selv. Ved Korshage og Skansehage har man bevaret nogle af de lyngområder, som i sin tid prægede det meste af Rørvig.
I begge landsbyer genfinder man de gamle landsbymiljøer – om end det tidligere fiskerleje i Rørvig er kraftigt udbygget. Også ved Rørvig havn går udviklingen hurtigt, men bag havnen ligger stadig den fredede lodsoldmandsgård, hvor kunstnere som Steffens, Kyhn, Mols og Drachmann skabte den tradition, som gav Rørvig tilnavnet ”Sjællands Skagen”.
Korshage – Flyndersø – Langesø Mose
Korshage (7) udgør sammen med de to lagunesøer Flyndersø (8) og Langesø Mose (6) et fredet område på 90 ha.
Der blev i fredningsforslaget for Korshage i 1937 fremhævet, at det var "Sjællands eneste endnu eksisterende, sammenhængende område med uberørt hede-, klit- og strandmarksvegetation," og fredningen skete som en status quo-fredning af både landskabelige og videnskabelige grunde. Verdensnaturfonden har fremhævet kystområdet som et af Danmarks 20 mest interessante kystområder. Det smukke åbne område er et populært udflugtsmål med forskellig karakter mod Kattegat, hvor blæst og saltvand påvirker den særprægede tørbundsflora, og på den mere stille fjordside, hvor gyvel og tornblad inden de sidste års afgræsning og rydning dominerede bevoksningen.
I EU-kommissionens Natura 2000-projekt indgår en række fuglebeskyttelses- og habitat-områder over hele EU, hvor udpegede arter og naturtyper skal sikres gunstige bevaringsforhold. Korshagefredningen fra og med Flyndersø til området ud for Langesø Mose samt Skansehage og Dybesø udgør sammen med hele fjordmundingen fra Flyndersø til Rørvig Havn habitatområde nr. 134, hvor en række naturtyper udpeges som beskyttede. Dette gælder således oversvømmede sandbanker, større lavvandede bugter og vige, *kystlaguner, *strandsøer, forstrand og begyndende klitdannelse, enårig vegetation på stenede strandvolde, hvid klit, *grå klit, *grønsværklit, *kystklit med enebær, *klithede, fugtig klitlavning, strandeng, rigkær, kalkrig sø med kransålalger og *kalkrig mose med hvas avneknippe (de med * mærkede har særlig prioritet). Hertil kommer ved en ny revision muligvis tidvis våd eng og flerårig vegetation på sandstrand. Amtet har ved en foreløbig registrering i habitatområdet i 2005 konstateret 25 plantearter, som er rødlistede, herunder 2 akut truede og 4 særligt ansvarskrævende.
Desværre har et sommerhusbyggeri og en brutal afgræsning skæmmet arealet, men det sidstnævnte må antages at være af forbigående karakter, da problemet hidtil har været den stigende tilgroning. Også de to søer er groet til, så der kun ved Flyndersø er en smule vandspejl tilbage. En del af denne naturlige udvikling må gå sin gang, men det er ønskeligt at bevare de åbne klitheder og strandenge, som er sjældne på Sjælland. Dette må primært som før fredningen ske ved afgræsning og slåning.
Området er et vigtigt område for trækfugle og hele fjordmundingen udgør Natura 2000's fuglebeskyttelsesområde nr. 102 (Trækkende edderfugl, hvinand, toppet skallesluger og stor skallesluger). Muligvis kommer den rødryggede tornskade med ved en revision, da den ikke truede fugl yngler i de spredte træer og buske på østsiden af Korshage. Der skal derfor tages behørigt hensyn til fuglelivet - men ikke på tværs af intentionerne i fredningskendelsen og habitatsreglerne for naturtyperne på land.
Kompromisset må være, at man bevarer enebær og enkelte solitærtræer - og på østsiden også spredte kratgrupper. Der foreligger godkendt plejeplaner fra 1980'erne herfor, som dog ikke er overholdt for græsningens vedkommende, hvilket har ført til nedbidning af urtevegetationen og skamfering af enebærbuskene. Korshage og Flyndersø henhører under Odsherred Statsskovdistrikt, og retningslinierne for Natura 2000-området sorterer under det nye regionscenter i Roskilde.
I Langesø Mose er der bl.a. ellesump, men de hidtidige enge skal bevares åbne ved landbrugsdrift. Odsherred Statsskovdistrikt plejer området nord for Korshage Fjordvej, hvor man bl.a. finder orkideen plettet gøgeurt. Hele det fredede område syd for vejen er privatejet.
Fremtidig indsats:
Naturpleje ved afgræsning, slåning og fældning. Der kræves en bedre afvejning af naturplejen, hvor de åbne områder bevares ved en mere hensynsfuld afgræsning end nu - Rosa rugosa og tornblad skal bekæmpes, evt. maskinelt - Plejeplaner skal etableres for Langesø Mose, hvor SFL-områderne visse steder er begyndt at springe i skov.
Skansehage
Materialevandringen langs Kattegatkysten, som tidligere lukkede lagunerne, går i dag ned langs Rørvigs østkyst. Skansehage (17) er derfor dannet som en sandodde ind i Isefjorden indenfor de seneste 3-400 år. Indtil op i 1900-tallet voksede den i længden, men nu vokser den i bredden i stedet. Der dannes således hele tiden nyt land.
Området er i regionplanen karakteriseret som strandeng, men der er tale om en stor variation på grund af de hyppige geologiske ændringer. Området er interessant som studieobjekt, men er også populært blandt publikum - især da der også er badestrand og mulighed for opankring af lystbåde.
Skansehage indgår som Korshage i det store Natura 2000-område omkring fjordmundingen. Området hører under Odsherred Statsskovdistrikt.
Skansehage er opkaldt efter områdets gamle skanser i fjordmundingen, hvor kun Napoleonskrigenes skanser kan ses i landskabet i dag fra feriekolonien og ud til batteriet ved hagens rod. Området herfra og ind mod Isøre Ting er udpeget som "kulturarvsområde af national betydning".
Fremtidig indsats:
Naturpleje, således at området ikke springer i skov - Bekæmpelse af rosa rugosa.
Dybesø – Sandflugtsplantagen
Dybesø (10) er ligesom Flyndersø og Langesø Mose et havområde, som er blevet afsnøret af strandvoldene langs kysten. Søen og dens bredder er fredet som status quo-fredning. Selve søen er desuden en del af habitatområdet omtalt under Korshage. Dybesø ejes af et privat konsortium.
En kun 75 meter bred tange adskiller søen fra Kattegat. RNF ejer en del af tangen, og denne grund holdes åben for offentligheden. Tangen er ved flere lejligheder blevet kystsikret. RNF ejer tillige Solfaldshøj på den gamle kystskrænt øst for søen ved siden af det tidligere strandhotel, Missionskurstedet. Herfra får man et godt indtryk af lagunen og den smalle tange ud mod havet bagved, men der sker en kraftig tilgroning i disse år trods fældning.
Sivskoven på søens vestside grænser op til Sandflugtsplantagen (18), som nu er statsskov. Plantagen drives med et minimum af indgreb efter fældningen af nogle skæmmende granplantninger. Plantagen er i dag en smuk lys blandingsskov med dominans af skovfyr og østrigsk fyr mange steder. Fra klitheden bag klitterne rejser plantagen sig med lave hårdføre fyrrearter som bjergfyr og bagved østrigsk fyr. Yderst ved Dybesø, hvor der er stenstrand uden klitter, afskærmes skoven af et tæt slåenkrat. Den smalle klithede er forholdsvis sjælden på Sjælland, men den trues af bjergfyr og rosa rugosa.
Fremtidig indsats:
Naturpleje (træfældning) på østbredden af Dybesø, hvor udsigten holdes åben set fra vejen med enkelte solitærtræer og krat fra rastepladsen i syd til RNF’s grund i nord - Desuden løbende træfældning foran Solfaldshøj, hvor naboerne hidtil har tilladt fældning - Eventuelt reetablere nogle af de tidligere mosehuller og etablere lysninger ved markante klitformationer inde i plantagens gamle sandflugtsområde - Den kraftigt tiltagende vækst af rosa rugosa i klitterne bør bekæmpes og de yderste selvsåede fyrretræer fjernes.
Højsandet
Højsandet (1-16) er en op til 15 m. høj og 1,5 km. lang indlandsklit, som går tværs over halvøen. Den er dannet i 1500-tallet, da sandflugten begyndte at dække gærderne ind mod Nørrevang. Bønderne satte nye gærder ovenpå, og efterhånden steg klitten til den nuværende højde. Den indgår i Regionplanen som særligt værdifuldt beskyttelsesområde og hører til Odsherreds Skovdistrikt. Tidligere var der en vid udsigt fra toppen, men i dag er den bevokset med en blandet naturskov. Da klitten består af sand, er den øvre sti stabiliseret ved udlægning af flis. Klitten er enestående af sin art.
Fremtidig indsats:
Vedligeholdelse af stien, så klitten ikke nedslides - Eventuelt bringe et stabilt afsnit tilbage til det tidligere åbne udseende. Selve udsigten kan næppe genetableres på grund af sommerhusområdernes høje træer.
Skredbjerg
Hele kyststrækningen fra Rørvig By og næsten ned til Nakkehage (12-15) er i regionplanen kategoriseret som "landskabeligt og naturmæssigt kerneområde" med beskyttede overdrev flere steder. Fjordstien går gennem en del af dette område.
Det smukke Skredbjerg (13) med et åbent klintparti er en markant del af den kystprofil, man ser fra Rørvig. Skredbjerg ligger fredeligt og afsondret med publikumsadgang fra Fjordstien, som lige før Skredbjerg drejer ind over halvøen. Skredbjerg blev fredet i 1946 med henblik på bevarelsen af floraen på skråningen og engen nedenfor. Den ophørte afgræsning har medført, at hele skråningen nu er bevokset med slåenkrat. Også engen nedenfor er begyndt at springe i skov. Stedet er privatejet.
Fremtidig indsats:
Naturgenopretning og -pleje i nogle afsnit af hensyn til den fredede flora på den åbne skrænt og på engen - Planlagt trampesti på Gråmosegård føres til stranden og vedligeholdes af kommunen.
Hov Vig - Slettemosegård – Nakke Skov
Hov Vig (14) er inddæmmet med en lavere vandstand end fjorden sammen med Ringholms landbrugsarealer. Området består af åbent lavt vand, sivskove og våde enge. Det er en af Sjællands vigtigste lokaliteter for yngle- og trækfugle - og ligesom fjordmundingen Natura 2000-område med hensyn til hvinand og skeand. Vigen og dens bredder er afspærrede som statsligt fuglereservat med offentlig adgang via Fjordstien, som passerer tværs gennem reservatet over en dæmning. Her er også det ene af 2 fugletårne placeret.
På begge sider ligger skov. Midt på Nakke ligger den nyplantede statsskov, Nakke Skov (19), med sognets højeste punkt, Mårbjerg, i det nuværende sydlige skovbryn. På sydsiden henligger skråningerne som afgræsset overdrev, så udsigten over fjordlandskabet stadig kan opleves fra udflugtspunktet på toppen. Skoven består hovedsageligt af løvtræer i modsætning til områderne ved Kattegat.
Mellem Nakke Skov og Hov Vig har Skov- og Naturstyrelsen opkøbt Slettemosegård (20), som bl.a. har en for Sjælland usædvanlig stor enebærskov nede ved kysten. Det meste af Slettemosegård henligger som kvægafgræsset overdrev med gang- og ridestier. Tværs hen over området har man genetableret den gamle Møllebæk og en række kær - et fortsættende arbejde, som med tiden vil øge artsdiversiteten væsentligt i området.
Fremtidig indsats:
Slettemosegård og sydskråningerne ved Nakke Skov vedligeholdes som åbent overdrev ved afgræsning - Rosa rugosa skal holdes nede ved stien langs kysten - En decideret cykelsti som forlængelse af Fjordstien op til Sletterhøjvej er ønskelig. Det samme gælder en gang- eller trampestiforbindelse mellem Slettemosegård-området og Rishøjvej ved kysten.
Nakkes åbne landskab
Nakkeland indgår i Regionplanen som en del af det "større uforstyrrede landskab" i Isefjordens vestside - dvs. over 100 km2 upåvirket af tekniske anlæg. Her kan fjordlandskabets skønhed og stilhed stadig opleves.
På landevejen, som byder på en rundtur ud over hele halvøen, er der kun lokal trafik, så vejen både kan benyttes af gående og cyklister. Herfra er der stadig mange steder en storslået udsigt over Isefjorden og Hov Vig. På østsiden er der flere steder gennemført frivillige fredninger af udsigt (12) og mod udstykning (15), men udsigterne er stadig ikke sikret tilstrækkeligt. RNF er tilhænger af skovrejsning generelt, men de offentlige ressourcer til træplantning bør anvendes andre steder, hvor der ikke er så meget skov som i Rørvig Sogn - og slet ikke på bekostning af værdifulde landskaber.
I nordvesthjørnet og ved Fjordstien ved Skredbjerg er der juletræsplantager, hvor en del af træerne nu er 2-4 meter høje, så udsigten forsvinder.
Fremtidig indsats:
"Skovrejsning uønsket" på alle områder, som ikke allerede er skov - Juletræsplantager fjernes eller der gennemføres straks myndighedsindgreb, når landbrugsreglerne overskrides.
Grænsen mellem land og by - Mølle og Lodsoldermandsgård
Landsbyerne var en integreret del af kulturlandskabet, og grænsefladen til naturområderne har interesse i natursammenhæng. Husene fra det gamle Rørvig kan stadig findes omkring den gamle skole, i Vestergade og i Strædet. I Nakke landsby er der sket meget få ændringer. Miljøerne er bevaringsværdige, og Bevaringsforeningen for Rørvig har udarbejdet en registrant over bygningerne og belønner god vedligeholdelse. Noget tilsvarende er ved at blive gennemført i Nakke.
Rørvig Mølle ligger på Søndervang i tilknytning til den gamle del af byen. Den ejes af RNF, som i 1997 også opkøbte den omkringliggende mark. På marken er nu tinglyst en frivillig fredning (del af 12), da møllen ligger med udsigt over fjordlandskabet. Desværre har Nykøbing Rørvig Kommune solgt Møllegårdens område vest for møllen til nybyggeri. Også grenpladsen syd for møllen er problematisk.
Rørvig Havn er opstået ved Isefjordens toldsted i 1600-tallet, som siden blev lodsernes base. Lodsoldermandsgården er fredet. Også haven og bevoksningen omkring gården, som var det eneste sted med større træer for 150 år siden, er sikret ved en frivillig fredning, som dog ikke er overholdt fuldt ud. De første turister i Rørvig var gæster på Lodsoldermandsgården, som i dag er restauration og pensionat.
Fremtidig indsats med henblik på naturen:
Stop for udvidelse af byerne ud over de nuværende grænser, incl. jordbrugsparceller, som vil medføre spredt skurbyggeri omkring byerne - Sikring af lodsoldermandsgårdens omgivelser - Området mellem Fjordstien og fjorden må ikke blive til haveanlæg.
Sikring af de åbne udsigter
De tilbageværende åbne udsigter fra landevejene rundt i området og fra "Danmarks Midtpunkt" bør sikres i det omfang, det er muligt, ved udsigtsfredninger, forbud mod skovtilplantning og restriktiv overholdelse af reglerne for juletræsplantninger på landbrugspligtig jord, som kun må ske i kort omdrift (fældning i 10. kalenderår). Plantager kan ikke anlægges inden for strandbeskyttelseslinien. Fra Fjordstien ses nedenfor med 5 års mellemrum et eksempel på en plantage, som en ny ejer i 2006 lovede nedlagt.
Regler for sommerhuse langs kyster og naturområder
De seneste års kraftige reaktioner på sommerhusbyggerier ud til kysten ved Korshage og Skansehage har vist behovet for en opstramning af reglerne for byggeri og anlæg ud til kysten via lokalplaner. RNF har sammen med Danmarks Naturfredningsforening foreslået nogle generelle retningslinier vedrørende grunde langs kysten. Nykøbing-Rørvig Byråd indsatte derfor i november 2005 i Kommuneplanens "Rammer for lokalplaners indhold" følgende bestemmelser:
"Landskabelige kvaliteter og værdifuld vegetation skal søges bevaret. ... Hensynet til de landskabelige kvaliteter gælder i særlig grad de ejendomme, der grænser op til kysten og dens åbne bagland eller til de fredede områder, hvor bevoksningens og terrænets karakter ud mod naturområderne skal bevares. På disse ejendomme gælder tillige, at der ved alt byggeri skal anvendes mørke naturfarver og så vidt muligt ureflekterende materialer."
Disse retningslinier bør hurtigst muligt indarbejdes i lokalplanerne, og der bør være lokalplaner for alle sommerhusområder langs kysten.
Effekten af et ellers uanseeligt og kamufleret rødt tagpaptag på oplevelsen af skoven (her inde i sommerhusområdet) er vist i eksemplet nedenfor.
Naturpleje
Der bør fastlægges plejeplaner omkring alle fredede områder og beskyttet natur i øvrigt. Desuden skal lodsejerne rådgives om pleje af de øvrige områder, hvor sommerhusområderne rummer mulighed for mange arter, hvis de holdes mere lysåbne. Nykøbing-Rørvig Kommune har udarbejdet en sådan plejevejledning.
Odsherred Statsskovdistrikt og Odsherred Kommune skal løbende foretage den nødvendige vedligeholdelse af offentlige og beskyttede arealer i henhold til plejeplanerne og fredningsdeklarationernes hensigter.
Sammenhængende stinet
Gang- og cykelstier skal i videst muligt omfang kobles sammen i et sammenhængende stinet, som også omfatter hele Nakke. Der skal også være muligheder for ridning, men det skal i den forbindelse sikres, at hestene ikke ødelægger cyklisternes muligheder.
Grøftekanter
Der bør tilrettelægges en pleje af grøftekanterne, som i videst muligt omfang tilgodeser deres afvekslende flora. Det er et spørgsmål, som har givet anledning til mange diskussioner i Rørvig. Grøftekanterne kan være med til spredning af arterne. På billedeksemplet fra Nakke ses den positive effekt, hvis kommunens slåmaskine ikke når helt ind til marken.
Rørvig Naturfredningsforening: Mellem Kattegat og Isefjord, Rørvigs natur og kulturhistorie, 2001. Artikler om fredning, landskabsudvikling, flora, fauna og naturpleje af Bo Bræstrup, Arne Hedegaard Andersen, Troels Brandt, Jack Rømer, Jens Böcher, Thomas Møller, Klaus Bjerre, Lasse Braae, Palle Graubæk, Poul-Erik Fuglesang og Jørgen Stoltz.
Danmarks Naturfredningsforening, Politikens Forlag: Danmarks Fredede områder, 2001, af Poul Erik Harritz.
Nykøbing Rørvig Kommune: Kommuneplan 2002-2012
Vestsjællands Amt: Regionplan 2001-2012.
Politikens Forlag: Danmarks Natur, bd.4, 1980, redigeret af A. Nørrevang & J. Lundø.
Nutidens Rørvig Sogn er opstået som 3 øer i stenalderhavet. Senere lå det som en enkelt ø i Isefjordens munding. De gamle kystskrænter kan stadig ses i landskabet. Af de 53 registrerede gravhøje på "øerne" er 23 stadig synlige - flest på Nakke.
