|
|
|
Løbende orientering
|
|
|
Lokalplan for Rørvig
Odsherred Kommune har 5/8 offentliggjort et nyt lokalplanudkast af 3/8 for Rørvig By. Planen indeholder mange gode tiltag - herunder fjernelse af tæt/lav bebyggelse og forhøjelse af grundstørrelsen i den indre del af byen til 1000 m2 for at bevare det grønne præg. Dette var det helt afgørende punkt, der blev diskuteret med politikerne i 2007 og siden i forbindelse med kommuneplanen, hvor politikerne havde glemt deres løfter. Nu synes der endelig at være enighed herom. Desuden medfører planen også en væsentlig bedre beskyttelse af ældre enkelthuse og en registrering heraf.
I Rørvig Foreningsråds "Rørvig 2012" indgik følgende hovedbudskab: "Byzonerne skal ikke udvides yderligere. Grænsen mod det åbne land ligger fremover fast uden etablering af jordbrugsparceller. Der ønskes en rolig udvikling i byen, hvor bevarelsen af det idylliske miljø og de gamle huse er i højsædet. Fremtidige udstykninger må ikke være under 1000 m2 med kun en bolig pr. matrikel - dvs. uden tæt/lav bebyggelse. Byens grønne præg skal bevares."
Planen indeholder stadig nogle alvorlige afvigelser fra "Rørvig 2012", som skal diskuteres de næste måneder:
1. En udvanding af lokalplanens formål.
2. Tæt ferieboligbebyggelse langs Oldermandsvej.
3. Planer om byggeri i Lodsoldermandsgårdens fredede have.
4. Forhøjelse af byggeprocenterne til generelt 30% og 50% langs Toldbodvej.
5. Jordbrugsparceller syd for Rørvig.
6. En visualisering af et byggeri ved Rørvig Fisk har givet anledning til reaktioner omkring reglerne for havnen, som skal diskuteres yderligere - herunder farverne.
Rørvig Foreningsråd, hvori RNF deltager, har fremsendt en indsigelse om disse hovedpunkter til medlemmerne af kommunens Miljø- og Klimaudvalg, og siden til økonomiudvalget. Sidstnævnte kan downloades her. Selve lokalplanforslaget kan downloades her.
Rørvig Naturfredningsforening er af den opfattelse, at fiskerestauranten er for høj og burde holdes i lyse farver, som fiskebutikken. Højden i havnen er ellers sat ned fra 8,5 til 6,5 meter svarende til sejlklubbens hus. Noget lignende bør gælde restauranten. Restaurantens farver bør ikke følge planens generelle farvekrav, da det er møntet på skure.
For Lodsoldermandsgårdens vedkommende vil forvaltningen ophæve den tinglyste fredning af haven, som omtales som "en privatretslig deklaration om fredning". Da lokalplanforslaget ganske rigtigt strider mod den tinglyste fredning, "vil servitutten normalt anses for at være fortrængt af lokalplanen", er planafdelingens begrundelse for fjernelsen med henvisning til Planlovens §15 og §18. For det første er fredningsdeklarationen anmeldt af Fredningsnævnet for Holbæk Amt og dermed offentlig. For det andet kan Planlovens § 18 ifølge det overfor os oplyste ikke fortrænge fredningsdeklarationen, som skal ophæves af fredningsnævnet / naturklagenævnet, hvor Danmarks Naturfredningsforening og fredningsnævnet - og ikke som anført kommunen - har påtaleret. Vi anser teksten med begrundelserne, som står på forslagets side 17, for direkte forkert og misvisende - og vi undrer os over placeringen på side 17 uden forbindelse med den megen omtale af lokaliteten i øvrigt. Deklarationens hovedbestemmelse friholder den fredede bygnings omgivelser for byggeri i enhver form, mens der for haven i øvrigt anvendes ordet "væsentlig", da en have selvsagt ikke kan bevares uændret over lang tid. Successive ændringer i haven påvirker derfor ikke værdien af fredningen af rummet omkring bygningen. På foreningens generalforsamling besluttedes en generel underskriftsindsamling mod dette forsøg på brud på borgernes og naboernes retssikkerhed, hvis politikerne følger forvaltningen.
M&K-udvalget fulgte slavisk forvaltningens på visse punkter fejlbehæftede beslutningsgrundlag og indstillede forslaget til økonomiudvalget til behandling 24/8 2010. Som det eneste af de 6 deltagende medlemmer anbefalede formanden Annelis Stamm, som tidligere har siddet i fredningsnævnet, dog fornuftigvis, at udvikling af Lodsoldermandsgården skal respektere bygningsfredningen og fredningsdeklarationen.
Rørvig Foreningsråds forretningsudvalg har siden afholdt et møde med borgmesteren, hvor der med baggrund i borgmesterens argumenter blev drøftet et kompromisforslag for Lodsoldermandsgården, hvor der udlægges et byggefelt til genopførelse af gårdens fjerde længe som en tilbygning på det sted, hvor længen brændte omkring 1850. Herved brydes fredningsklausulen ikke og en tilbygning på det sted kan antageligt accepteres i relation til bygningsfredningen. Ejeren vil således få mulighed for at bygge moderne køkkenfaciliteter, eller hvad han måtte ønske.
Efter mødet med borgmesteren har der udviklet sig en avispolemik mellem turist- og erhvervschef på den ene side og RNF og Bevaringsforeningen på den anden, som tyder på, at projektet med helårsturisme hviler på et meget tyndt grundlag, hvis man skal dømme ud fra argumentationen omkring Lodsoldermandsgården (Se læserbrev).
Sidste!
Lokalplanen blev på Økonomiudvalgets møde 24/8 sendt tilbage til Miljø- og Klimaudvalget, da et eksternt indhentet advokatnotat bekræftede RNF's, DN's og Foreningsrådets påstand ovenfor om, at lokalplanen ikke kan tilsidesætte fredningsdeklarationen, som forvaltningen påstod på lokalplanudkastets side 17. Endnu en forvaltningsfejl!
Den fejlagtige opfattelse, at der skulle være tale om en privatretlig servitut, viser sig første gang at være præsenteret offentligt af direktør Torben Greve i et læserbrev (download) i august 2006, hvor Kurt Sørensen havde kritiseret kommunens mange fadæser. Det stred mod RNF's brev om, at fredningen var godkendt af fredningsnævnet, som allerede var fremsendt 4/7 2006 og som blev genfremsendt ved de to efterfølgende genoptagelser af sagen. Også fredningsdommeren besvarede 10/1 2008 telefonisk et spørgsmål fra kommunens tidligere jurist om fredningens offentlighed. Planafdelingen kunne derefter meddele i sagsfremstillingen i 2008 at spørgsmål om fredningen skulle afgøres af fredningsnævnet - suppleret med en lidt "farvet" udgave af dommerens generelle belæring om proceduren. Både i 2006 og 2008 blev forvaltningens forslag forkastet efter "ommere" i udvalgene.
Dette har planafdelingen helt negligeret i 2010. Forinden ønskede man kun at præsentere lokalplanforslaget for Foreningsrådet ved et møde 12/4 2010, hvor diskussionen af Lodsoldermandsgården skulle foregå med ejeren på engelsk, selv om Foreningsrådets forretningsudvalg havde meddelt, at man ikke havde mandat til at forhandle med ejeren. Man kunne blot meddele, at fredningsbestemmelserne ville blive fastholdt af DN som påtaleberettiget - men kunne ikke føre DN's fredningssag, som ejeren i realiteten ønskede. Det er antageligt udsigten til fredningssagen, som har ført til, at planafdelingen uden at læse i sin egen sagsmappe fra 2008 eller undersøge sit grundlag i øvrigt forsøgte at undgå fredningsnævnet med sin nye tekst på side 17, som bygger på Torben Greves gamle påstand om privatretlig servitut. Først efter et "opklarende" telefonmøde med medlemmer af Rørvig Foreningsråds forretningsudvalg 9/8 rekvirerede planchefen det eksterne juridiske notat af 23/8 2010, som fortalte, hvad dommeren allerede havde sagt i 2008 - altså spild af offentlige midler. Det er en hån mod politikerne og alle andre at bringe et så kontroversielt forslag op for tredie gang - hver gang der er valgt et nyt byråd - uden forinden at gøre noget for at sikre sig, at grundlaget er lovligt eller blot læse forrige afgørelse. En oversigt over tidsforløbet kan downloades her. Ingen kan bebrejde udvalgsmedlemmerne, hvis de føler sig misinformerede - ganske som borgmesteren kan have drøftet med ejer på et forkert grundlag.
Det eneste rimelige og fornuftige, politikerne kan gøre, er at følge Foreningsrådets gennemtænkte anbefalinger. Det vil for Lodsoldermandsgårdens vedkommende sige at fastholde de gamle lokalplanbestemmelser for Lodsoldermandsgården eller evt. følge ovennævnte kompromisforslag under respekt af fredningsbestemmelserne. Sådanne klare lokalplanbestemmelser kan ejer ikke anfægte, da Naturklagenævnet allerede afsagde kendelse herom 29/1 2009. Det vil bringe fuld klarhed og arbejdsro omkring gårdens drift.
Der skulle være afholdt offentligt møde om lokalplanen mandag den 4/10 2010 kl. 19.00 i Sognegården, men denne tidsplan må forventes udskudt en måned på grund af fejlen.
30.08.2010
Vandalisme i Paradisdalen - Egeskovgård
Et gravearbejde i Paradisdalen ved Myntestien har sat sindene i kog – og med god grund. Det viser sig, at kommunen i sommeren 2008 gav tilladelse til udstykning af 5 sommerhusgrunde på Nørrevangs marker på dalskrænten. Det drejer sig om et område ved den mest sandsynlige placering af Isøre Ting. Området blev ikke naturfredet i 1948 sammen med naboområderne, da den pågældende laveste del af skrænten i sin tid har været pløjet og en del brugt til mergelgrav. Mergelgraven er siden tilgroet som naturskov med gamle ege på kanten. Området blev i 1970-erne udlagt som en del af sommerhuszonen, og den nu afdøde ejer af Egeskovgård, Vagn Egeskov, ønskede ikke at foretage en frivillig fredning i 2002.
Grundlæggende er vi modstandere af udstykningen af et sådant areal til sommerhuse. Det viser sig imidlertid tillige, at det område, som kommunen har givet udstykningstilladelse til, overskrider den i kommuneplanen i 70'erne udskilte sommerhuszone med 15-20% svarende til en yderligere grund, idet landinspektøren fejlagtigt har anvendt et kort med regionplanens reservationer. Forskellen skyldes sandsynligvis en senere tegnefejl ved overførsel til digitale kort, da forskellen ikke har kunnet ses i den offentliggjorte regionplans målestok. Udstykningstilladelsen blev givet uden udarbejdelse af lokalplan og uden at høre naboerne eller Grønt Råd, selv om det er et indgreb i udsigten fra Nørrevang, den sammenhængende Paradisdal og den offentlige turiststi, Myntestien. Den er siden - uvist af hvilken årsag - blevet behandlet som en hastesag i Kort- og Matrikelstyrelsen, hvor den blev godkendt 9. juni 2009.
Byggefirmaet Marcoplan, som har købt gården af Vagn Egeskovs dødsbo med arvingernes skødebemærkning om, at gården er landzone, begyndte få dage efter matrikelstyrelsens godkendelse at gennembryde kystskrænten med henblik på et helt overflødigt vejarbejde, da man kunne have lavet tilkørsel over egen mark. Samtidig begyndte man at rydde skrænten for den gamle naturskov ned mod Myntestien.
Efter vor anmodning om indsigt i sagen erkendte kommunens planafdeling skriftligt, at man havde begået en kontrolfejl i forbindelse med udstykningsgodkendelsen. Man meddelte, at der på grund af fejlen alligevel skulle udarbejdes lokalplan og kommuneplantillæg, som skulle til nabohøring. Denne skal ifølge Nykøbing-Rørvigs lokalplanramme for et område grænsende op til fredede områder sikre bevarelse af terræn og den bevoksning, som nu er fældet. Der var ikke givet tilladelse til arbejdet, som straks blev standset af kommunen, så den kommunale del af fejlen giver næppe anledning til tab for bygherre.
Vi protesterede især mod kommuneplantillægget, vejen og det femte hus, og afgav forslag omkring en lokalplan 3/8 2009.
Det efterfølgende lokalplanforslag indeholdt nogle udmærkede detailregler, men de grundlæggende fejl og mangler var ikke korrigeret. Ændringen af kommuneplanen, hvor man blot forsøger at lovliggøre sine egne fejl, afspejler en grundliggende forkert og demoraliserende indstilling til hensigten med planlægningen, som desværre er blevet en sædvane. Planafdelingen har i sin uklare argumentation i de offentliggjorte oplæg til de politiske udvalg givet indtryk af, at man skulle udvide til regionplangrænsen, hvilket er direkte forkert. Hvis politikerne alene har kendt det offentliggjorte materiale, er de antageligt blevet vildledt.
De principielle problemer omkring dispensationer til lovliggørelse af fejl blev også taget op med politikerne af Rørvig Foreningsråd på et møde om kommuneplanen 18/8. Det er nu femte gang inden for få år, at forvaltningen begår alvorlige fejl i forbindelse med kontrol af især landmålernes arbejde ved udstykning og byggetilladelse i Rørvig, som først opdages af naboerne, når gravemaskinerne går i gang. Fejl som allerede har kostet kommunen dyrt i erstatning, og som straks burde få politikere og ledelse til at gennemgå sikkerheden og arbejdsprocedurerne i organisationen.
I lokalplanforslaget fastholdt man uden argumentation Marcoplans tilkørsel, som ødelægger den netop udpegede turiststi (Myntestien) og ødelægger stenalderkystskrænten med naturskoven. Dette sker til trods for, at der siden 1850'erne har været en stadig tinglyst fælles vejadgang til mergelgraven i den nye sommerhusudstykning med adgang fra Korshagevej, som ikke medfører nogen ødelæggelse. Den vil knap nok kunne ses fra Nørrevang, da kun de sidste 70 meter på marken skal reetableres. Man kunne også inden for rammerne af sit eget forslag have flyttet det femte hus op på denne markflade, som i forvejen er ødelagt af forslaget, så man undgik huset i det lave eng- og naturområde, som strider mod klima-, natur- og turistpolitikken - og lokalplanforslagets egen beskrivelse af dette område. Sammen med Danmarks Naturfredningsforening afleverede vi vedhæftede indsigelse mod lokalplanforslaget 1/2 2010, som dog ikke påvirkede sagens hovedpunkter i det endelige forslag.
1 og 2: Turiststien Myntestien efter standsningen af arbejdet. Egene på skrænten er endnu ikke fældet, så området kan reetableres. (Klik for større billede)
3: Området set fra Nørrevang. Vejen til Paradisgården til venstre eksisterer allerede. Reetableringen skal ske langs skovbrynet i baggrunden og vil næppe kunne ses.
Senere udvikling
Morten Egeskov (V) har i Økonomiudvalget ved flere lejligheder sat spørgsmålstegn ved grundlaget, og både V- og S-politikere i Miljø- og Teknikudvalget har ved flere lejligheder gået mod nogle af hovedpunkterne. Senest havde RNF et læserbrev i avisen under overskriften "Demoraliserende kommuneplantillæg". Miljø- og Klima-udvalget anbefalede imidlertid alligevel 11/5 2010 en godkendelse af forslaget. Dette skete uden offentliggørelse af forvaltningens redegørelser, så disse kunne efterprøves - og referatet blev først sat på Politikerweb 20/5. Økonomiudvalget indstillede 18/5 2010 forslaget til byrådet med 4 stemmer mod 3, idet V-politikerne stemte for 4 huse og tilkørsel fra Korshagevej.
Formanden for Miljø- og Teknikudvalget, Annelis Stamm fremfører i et læserbrev 19/5 under overskriften "Udstykning bliver bedst med kommuneplantillæg" et forsvar for udvalgets beslutning, hvor man må spørge: "Bedst for hvem?" I alt fald ikke miljø, turisme og offentlighed.
Nogle af forholdene er skønsspørgsmål. De er naturligvis spørgsmål om sund fornuft, som ikke kan ankes. Vi skal imidlertid endnu en gang påpege, at den foreslåede vejadgang fra Korshagevej allerede er blevet tinglyst for 150 år siden. Den var først Nørrevang-beboernes fællesvej til mergelgraven i den nye udstykning, og siden var den deres adgangsvej til engene og Skansehage, indtil denne fællesvej blev spærret af Paradisgården (jordbunken ligger stadig for enden). Vedhæftet ses det nye matrikelkort og et matrikelkort fra 1879.
Spørgsmålet om det afgørende kommuneplantillæg, hvis man ønsker at løbe den risiko, er derimod kompliceret:
Planafdelingen svarer i Hvidbogen som argumentation mod vor påstand om, at kommuneplantillægget iværksættes for at rette op på forvaltningens fejl: "Lokalplanen er ikke sat i gang for at rette op på en bygherres fejl. Kommunen har godkendt en udstykning." Denne undvigelse er i modstrid med planchefens erkendelse i et brev til os af 8/7 2009 som vedhæftes.
Af formandens svar i ovennævnte læserbrev, må man få det indtryk, at kommuneplanen skal benytte regionplanens grænse, og understreger svaret med henvisning til et såkaldt "høringssvar" fra Miljøcenter Roskilde: "Regionplanerne er tillagt virkning som landsplandirektiv og arealudpegningerne er indberettet til Danmarks Miljøportal. Kommuneplanlægningen skal derfor tage dette udgangspunkt". Det er imidlertid ikke et høringssvar, men et referat fra et "teknikermøde" mellem planafdelingen og Miljøcenter Roskilde 31/7 2009, som planafdelingen brugte som oplæg i efteråret. Efterfølgende 1/12 2009 spurgte RNF Miljøcenter Roskilde, som er tilsynsførende omkring kommuneplanen, om det er korrekt, at kommunen skal udvide kommuneplanens sommerhusgrænse til regionplanens grænse, som det syntes at fremgå af forvaltningens oplæg. Miljøcentret svarede som vedhæftet 10/12 2009 , at kommunen har mulighed for at udvide grænsen, og at man i øvrigt betragter forskellen på de to grænser som en "teknisk unøjagtighed". Vi nævnte dette i vor og Danmark Naturfredningsforenings fælles indsigelse mod lokalplan og kommuneplantillæg. Planafdelingen svarer i Hvidbogen uden om dette og har øjensynligt heller ikke senere end Hvidbogen undersøgt forholdet og meddelt politikerne, at man brugte et misvisende citat. Kommunen skal altså ikke udvide kommuneplangrænsen - det er blot en mulighed, hvis der overhovedet er en yderligere ramme. Formandens argumentation i svaret indikerer, at politikerne træffer deres beslutning om kommuneplanudvidelsen på et forkert grundlag - hvilket vi mener at have påvist med vort indlæg i Venstrebladet 21/5 2010.
Miljøcentrets udtryk "teknisk unøjagtighed" fik en yderligere dimension, da vi 8/3 2010 fik en mail fra By- og Landskabsstyrelsen, der som led i en kvalitetskontrol bad RNF hjælpe med fredningsgrænserne på samme del af Rørvig-halvøen, da de var fejlbehæftede på Miljøministeriets Miljøportal. Det er netop samme kortmateriale i Miljøportalen, som den omdiskuterede sommerhusgrænse stammer fra. Ved amternes nedlæggelse blev kortmaterialet overført fra Vestsjællands Amts portal. Trods skriftlig forespørgsel har hverken Miljøcenter eller Kommune kunnet svare på, hvor den udvidede regionplangrænse stammer fra. Det har os bekendt aldrig af noget høringsmateriale til regionplanerne fremgået, at regionplanen skulle have en anden sommerhusgrænse end kommuneplanens specificerede og gennemprøvede grænse. Hverken kommunens forvaltning eller tidligere borgmester Henry Jakobsen var bekendt med en sådan udvidelse. En mere rummelig sommerhusgrænse i Regionplanen har således ikke kunnet påvises at have været gennem en lovformelig hørings- og vedtagelsesprocedure, og konverteringen til landsplanen i forbindelse med amternes nedlæggelse kan ikke ændre på dette forhold, da der er forbud mod udvidelse af sommerhuszoner i kystnærhedsområdet. I så fald kan kommuneplanen ikke udvides, da forskellen på regionplanen enten ikke eksisterer, hvilket Miljøcentrets svar må indikere, eller er en fejl, som ikke lovformeligt legaliseret. Dette spørgsmål vil altså antageligt kunne påklages til Naturklagenævnet eller Statsforvaltningen som en juridisk fejl, hvis ikke politikerne vælger den logiske løsning at fastholde deres egen grænse, som de netop bekræftede med den nye kommuneplan i oktober. Alt andet ville være krænkende for retsbevidstheden.
Både Rørvig Foreningsråd, begge naturfredningsforeninger, grundejerforening og naboer har protesteret. Hvis byrådet vedtager kommuneplantillægget risikerer man, at en af parterne klager, hvilket normalt ikke får opsættende virkning. I den situation udsætter kommunen sig således for en væsentligt større erstatningsrisiko, end ved kun at tillade 4 huse og en vej over marken, idet Marcoplan på nuværende tidspunkt ikke har haft andre tab af betydning i forhold til deres ret end dem, deres egen landmåler og deres ulovlige arbejde har påført dem.
I øvrigt har Kommunen modtaget en klage af 18/5 2010 fra Danmarks Naturfredningsforening til Naturklagenævnet vedrørende en sommerhusudstykning ved Klint med mindelser om nærværende sag, som understreger vore bemærkninger om sikkerhed og arbejdsprocedurer ovenfor.
Sidste!
Et flertal i Byrådet har 25/5 2010 besluttet at vedtage kommuneplantillæg og lokalplan - ifølge udvalgsformandens læserbrev med henvisning til, at det er den bedste løsning med hensyn til naturen!!! Desværre har man valgt at fortsætte ned ad det demoraliserende skråplan, hvor forvaltningens og landmålernes fejl legaliseres - her som følge af en på flere punkter vildledende fremlæggelse, som har "malet" et flertal af politikerne op i en krog, når det afdækkes. Derefter parkeres sagen som et politisk skøn, der ikke kan ankes - et åbenlyst fejlskøn, men ikke ulovligt, bortset fra den del, som kan "tørres af" på det hedengangne Vestsjællands Amt og Miljøcenter Roskilde ved en eventuel anke. Dygtigt?
Sidste! Sidste!
Byrådets afgørelse er af de berørte grundejere og Grundejerforeningen Langesøvænget blevet indklaget til Naturklagenævnet f.s.v. angår kommuneplantillægget, da de øvrige skøn ikke kan ankes. Det kan desværre ikke give samme hensigtsmæssige plan, som vort forslag indebar. Samtidig kan den medføre erstatningskrav mod kommunen, hvis der gives tilladelser i mellemtiden. Rørvig Naturfredningsforening og Danmarks Naturfredningsforening Odsherred har tilsluttet sig anken af principielle grunde, da den nu alligevel er indgivet. Naturklagenævnet har efterfølgende ved en delkendelse givet klagen opsættende virkning.
9.07.2010
Mindeord om Henry Jakobsen
Det er med stor sorg, at vi erfarer, at Rørvigs grand old man, Henry Jakobsen, er død. Udover at være nordisk rekordholder i lokalpolitik - med sine rødder i Rørvig - var han også meget engageret i naturforholdene i Rørvig. Han var formand for Rørvig Naturfredningsforening i perioden 1962-1968 og tilknyttet foreningen igennem det meste af sit liv. Henry Jakobsen har været aktiv i mange af de fredninger, som er foretaget i Rørvig igennem årene, og han var også i en længere periode medlem af fredningsnævnet for det daværende Holbæk Amt og det senere Vestsjællands Amt.
I sin formandstid i perioden 1962-1968 fik Henry Jakobsen direkte udvirket flere områders beskyttelse. Da han startede som formand var Langesømosens arealer netop blevet fredet, og senere, i 1979 fik han udvirket, at Rørvig Naturfredningsforening købte et stort engareal ved Myntestien ud til Langesømose med et betydeligt tilskud fra kommunen. I begyndelsen af 1980’rne fik han arrangeret at foreningen anskaffede og fik fredet endnu et område i nærheden, et stort naturskønt areal med egekrat ved Hesselagergård på den vestlige side af Myntestien. I 1963 havde han af sin gamle bekendte komponisten Herman Sandby, som boede på Havhøj over Dybesø, købt et strandareal mod Kattegat øst for tangen mod Flyndersø og foræret det til foreningen.
Omkring Rørvig Kirke fik Henry Jakobsen i 1965 udvirket, at kirkegården ved Rørvig Kirke kunne udvides mod øst. Disse arealer var tilbage i 1930’rne købt af Rørvig Naturfredningsforening og i 1941 overdraget til menighedsrådet, for at beskytte kirken mod tætliggende sommerhusbebyggelse, men også for at muliggøre anlæg af en ny kirkegård, herunder at give folk boende udenfor sognet med en særlig tilknytning til Rørvig mulighed for at kunne få et gravsted her, og der blev ved Henrys mellemkomst opnået et kompromis med Kirkeministeriet om denne bestemmelse.
Henry var jo også entreprenør, så af og til kunne der være sager, hvor vi ikke helt enige, men vi har altid haft en god og frugtbar dialog omkring sagerne. Henry var så godt som altid med til vores generalforsamlinger, hvor han engageret oplyste om og deltog i debatterne om naturforholdene i Rørvig. I 2007 holdt han et meget medrivende foredrag om sit liv i Rørvig. Dette foredrag er heldigvis bevaret for eftertiden som film af Radio Odsherred. Så sent som i november 2009 arbejdede vi sammen i sagen om Egeskovgård, som han gik engageret op i. Vi kommer til at savne ham, ikke mindst på vores generalforsamlinger.
27.03 2010
Sommerens arrangementer 2010
Lørdag 26/6 2010 kl. 14.00-16.30 - Skanser og Isøre Havn. Turen rundt i Skansehageområdet vil blive ledet af foreningens næstformand Troels Brandt. Vi begynder ved Skansehage, hvor der fortælles om indsejlingen til Isefjorden og skanserne. Derefter går vi til Langesølagunen, som antageligt var Saxo's Isøre Havn, og til sidst ser vi den mest sandsynlige placering af tinget ved Paradisdalen og mindestene herfor. (Turen er på 4½ km). Mødested: Parkeringspladsen ved Skansehage.
Lørdag 31/7 2010 kl. 14.00-16.00 - Kirken og Kirkegården Ved en rundvisning i kirken og på kirkegården vil lektor, dr.theol. Niels Willert, der også har været præst ved kirken, fortælle om denne særprægede kirke mellem hav og fjord. Rørvig Kirke er på mange måder et spejl af kristendommens historie i Danmark siden middelalderen. Kirken og dens omliggende kirkegård er imidlertid også et spejl af den betydning, som Rørvig fik både som landliggersted og som kunstnerkoloni.
Fredag 6/8 2010 kl. 20 - Generalforsamling og foredrag - Sognegården Ordinær generalforsamling afholdes efter vedtægterne.
Efter generalforsamlingen vil vores tidligere bestyrelsesmedlem Jørn Olesen, Rørvig, vise en film ”Rørvig – en julidag i 1967”, og som indledning til filmen fortælle om livet i Rørvig i 1960-erne, fra vinterens dvale til sommerens liv - camping, landskabet, jazz/pop kulturen, turismen og sommerhusfolket.
Lørdag 7/8 2010 kl. 11.00-15.00 - Rørvig Mølle. Åbent hus i møllen på Søndervangsvej.
20.5.2010
Ny bog - Hilsen fra Rørvig
Som omtalt på generalforsamlingen udgiver Rørvig Naturfredningsforening og Bevaringsforeningen for Rørvig Sogn en ny bog med postkort fra Rørvig, ”HILSEN FRA RØRVIG”. Det er en lokalhistorisk gennemgang af Rørvig Sogn set igennem 304 postkort over 100 år. Bogen er redigeret af Gitte Baess.
Gitte Baess har gennem årene samlet godt 800 postkort fra Rørvig Sogn. Heraf er 304 udvalgt til denne bog, som bliver på 176 sider i flot indbinding. I 19 kapitler vises de forskellige områder i Rørvig med postkort fra omkring 1900 til omkring 2000. Der gives en kort redegørelse om hvert område som indledning til hvert kapitel. Postkortene, som både omfatter sort-hvide og farvekort, gengives farvetro og er forstørrede, idet bogen udgives i stort A4 format.
Bogen udgives i et begrænset oplag på 1000 eksemplarer med støtte fra Rørvig Naturfredningsforening, Bevaringsforeningen for Rørvig Sogn, Ida og Jørgen Rindoms Fond, Erik Birger Christensens Fond og Frederik og Emma Kraghs Mindelegat.
De to foreninger har hver for sig tidligere udgivet en del bøger. Således har Rørvig Naturfredningsforening i 2001 udgivet ”Mellem Kattegat og Isefjord” (i hvis format nærværende bog vil passe til), medens Bevaringsforeningen for Rørvig Sogn i 1980 har udgivet ”En fiskerdreng fra Rørvig”, i 1985 registranten ”Det gamle Rørvig” og i 1995 ”Livet på Rørvig-egnens slægstgårde”. Denne gang er de to foreninger gået sammen om en bogudgivelse, idet emnet for bogen er relevant for begge foreningers virke. Bogen kommer i udsalg i lokale boghandlere fra den 28. juni 2009 og vil koste 299 kr.
Vi tilbyder bogen til vores medlemmer for 250 kr. ved køb lørdag den 27. juni kl. 10-14.00 ved festlokalet bag Rørvig Kro ved parkeringspladsen. For deltagere i Skansehageturen omtalt nedenfor kan bogen også købes derude.
31.5. 2009
Kommuneplan
Odsherred Kommune har udsendt et forslag til Kommuneplan, som er vedtaget af byrådet til høring frem til 26. august 2009. Behandlingen af forslaget bærer præg af, at der ikke har været tid nok til udarbejdelsen af den helt nye plan for den samlede kommune. Dog indeholder den mange gode intentioner på naturområdet, selv om den er præget af det meget optimistiske projekt med helårsturisme. Mest bekymrende er det, at man helt ukritisk har forhøjet bebyggelsesgraderne som følge af det nye bygningsreglement
For Rørvigs vedkommende er rammedelen stærkt bekymrende. Man har i en sen fase forhøjet byggeprocenterne i næsten hele området fra 25% til 30%, og man har ikke indført det forbud mod tæt-lav bebyggelse, som der ellers var enighed om på det møde, der blev afholdt med politikerne i Rørvig i august 2007. Bag Trolles hus vil man lave et nyt afsnit med toetages byggeri, som strider mod byggestilen i Rørvig. Endelig er markeringerne og ordvalget famlende omkring kulturmiljøområdet mellem byen og havnen. Forslaget er i diamentral modstrid med de ønsker, som ligger bag Rørvig Foreningsråds forslag.
RNF protesterede allerede over for Miljø- og Teknikudvalget, da forslaget blev offentliggjort - uden at det blev behandlet - men udvalgsformanden har lovet, at planafdeling og politikere vil mødes med Rørvig Foreningsråd i august 2009 inden høringsperiodens udløb.
Selve lokalplanen var lovet hurtigt gennemført af politikerne på mødet i august 2007, men der er stadig intet sket. Pt. står den som nr. 4 på listen over planer, som skal igangsættes.
26.7.2009
Sidste
Rørvig Foreningsråd havde et tilsyneladende positivt dialogmøde med politikerne 18/8 2009 og indsendte sine ensstemmigt vedtagne forslag skriftligt 25/8 2009 (Se høringssvaret). RNF trak derfor sin egen tidligere indsigelse tilbage, da den var dækket ind af Rørvig Foreningsråd. Forslagene medførte nogle ændringer i kommuneplanen, herunder bortfald af det nye afsnit ved Trolles hus, mulighed for ændring af afsnitsopdelingen, omtale af fredningen af Lodsoldermandsgårdens have samt bemærkninger omkring sommerhusbebyggelse ved kysten og skovrejsning.
Derimod var der til vores overraskelse stadig mulighed for tæt/lav bebyggelse og høje bebyggelsesprocenter i forvaltningens forslag i hvidbogen. Forvaltningen skrev i sin argumentation om tæt/lav: "Miljø- og teknikudvalget har på møde den 12. juni 2007 behandlet en konkret projektansøgning for et boligområde i Rørvig. Her besluttede udvalget bl.a. at det fremlagte forslag var for kompakt. Der blev i den forbindelse ikke truffet beslutning om at tæt-lav ikke længere skulle tillades i Rørvig. Tæt-lav bebyggelse opfattes som en gængs boligtype i et byområde, og hænger ikke nødvendigvis sammen med om en by er kompakt. Bebyggelsesprocent, bygningshøjde og grundstørrelser regulerer sidstnævnte." Borgermødet med politikerne var imidlertid først 20. august 2007 (efter det nævnte udvalgsmøde), og tæt/lav er, som udtrykket siger, kompakt, idet bygningsreglementet rummer mulighed for at halvere det minimale grundareal til 400 m2. En entreprenør, som kan bebygge 1 bolig pr. 400 m2 vil med sikkerhed gå til stregen (eller måske over), da en bebyggelsesgrad på 25/30 % kun giver 100/120 m2 bebyggelse + overdækket terrasse og småbygninger. En normalstørrelse på 800 m2 giver tilsvarende 200/240 m2 + overdækket terrasse og småbygninger, hvilket kun få udnytter. Derfor giver tæt/lav - som navnet siger - tættere bebyggelse, og derfor har vi haft de beklagelige erstatningssager i Rørvig, som har kostet kommunen dyrt både direkte og indirekte. Vi betragter derfor forvaltningens argumentation for et afslag på Foreningsrådets forslag som virkelighedsfjern.
Det gav anledning til en hurtig mail til medlemmerne af Miljø- og Teknikudvalget om bekymringen for et løftebrud. Udvalgets anbefaling af kommuneplanen fik derfor følgende politiske påtegning: "Bebyggelsesprocenten for rammeområde 4R5 (Rørvig Folkehøjskole) foreslås nedsat fra 30% til 20%. Miljø- og Teknikudvalget oplyser supplerende, at arbejdet med ny lokalplan for hele Rørvig er startet op, og at de mere detaljerede rammer, bebyggelsesprocenter m.v. bearbejdes i den proces."
Vi opfatter det sådan, at politikerne står ved deres ord, som blev nedfældet klart og tydeligt i en artikel i Venstrebladet 21/8 2007 under overskriften "Slut med tæt-lavt byggeri [i Rørvig] - Der var enighed mellem politikere på debatmøde". Påtegningen i anbefalingen er imidlertid kryptisk formuleret uden direkte omtale af hovedpunktet tæt/lav bebyggelse. Rørvig Foreningsråd har derfor indsendt et læserbrev, hvor man opfordrer politikerne til at melde ud inden valget, hvis de mod forventning ikke vil holde dette løfte - hvilket i givet fald må være suppleret med en særdeles god saglig begrundelse.
I øvrigt er lokalplanarbejdet nu igangsat, og Foreningsrådets forretningsudvalg har haft et møde med byplankonsulenten, hvor Foreningsrådets forslag blev præsenteret. Vi betragter dette som en åbning til en positiv dialog om den egentlige plan.
22.10. 2009
Byggeprojekt Korshage
Sommerhuset "Mågereden" ved parkeringspladsen på Korshage er blevet solgt. Den nye ejer har præsenteret et stort byggeprojekt, som overskrider lokalplanen.
Korshage Grundejerforening og RNF har gjort indsigelse, og der forhandles fortsat om at bringe projektet inden for rammerne - både de konkrete bestemmelser og formålet.
DN Odsherred har undersøgt mulighederne for yderligere fredning, men det anbefales, at problemerne løses med lokalplanerne
Sidste
Odsherred Kommune har givet en kryptisk betinget byggetilladelse uden at spørge den høringsberettigede Korshage Grundejerforening. Sagen er påklaget til Statsforvaltningen af grundejerforeningen og naboer.
20.9. 2009
Flyndersø - oversvømmelser og kystsikring
Flyndersø og de omliggende enge har indenfor det seneste år været overskyllet af havvand i flere omgange. Vi har i Grønt Råd Odsherred og i idéoplæg til Miljøcenter Roskilde omkring Natura 2000 anbefalet en faglig vurdering af den langsigtede indsats - bl.a. fordi den private kystbeskyttelse af sommerhusene medfører svækkelse af den strandvold, som beskytter naturområderne.
Problemerne skyldes bl.a. fortidens stenfiskeri, som fjernede et stenrev ud for kysten, som begyndte at rykke tilbage. Den efterfølgende bygning af bølgebrydere ved Korshage Strandvej standsede den naturlige materialevandring, så strandvoldene øst herfor svækkedes. Kysten rykkede derfor tilbage, så det vestlige sommerhus på tangen blev til en høfde, som svækkede de efterfølgende strandvolde ved de østlige sommerhus. Her har man nu bygget ulovlige høfder, som svækker kysten øst herfor. Hele kysten er således bragt ud af ligevægt af sommerhusenes individuelle beskyttelse, som accelererer tilbagerykningen af kysten, mens de to sommerhuse ender som "klippeøer" i det fredede Natura 2000-område med bl.a. følgende udpegningskriterier: "oversvømmede sandbanker, større lavvandede bugter og vige, kystlaguner, strandsøer, forstrand og begyndende klitdannelse, samt enårig vegetation på stenede strandvolde". RNF har udarbejdet en skitse over kystudviklingen de sidste 50 år, som kan ses her.
Vi må principielt være modstandere af kystbeskyttelse af et område, som er udpeget som habitatområde på grund af den dynamiske proces i kystdannelsesområdet, medmindre det står klart, at de bagved liggende sommerhusområder er truede. Vi mangler pt en faglige vurdering af risikoen for de bagved liggende områder.
De to sommerhusejendomme på Flyndersø-tangen hører med i fredningen, således at der ikke må gribes ind i den naturlige tilstand. Imidlertid har ejeren af det østligste sommerhus på tangen (Flyndersøvej 44) grebet ind uden tilladelse i forhold til fredning, Natura 2000-hensyn, strandbeskyttelsesregler og kystbeskyttelse, så vi fredag d. 8. februar 2008 konstaterede, at to store gravemaskiner gravede i strandvoldene og byggede nye høfder. Hvis man ser på det hidtidige forløb, har høfder i vandet medført en svækkelse af strandvoldene øst herfor, hvorfor de nye høfder vil kunne medføre yderligere oversvømmelse af det store fredede engområde. Vi underrettede øjeblikkeligt Miljøcenter Roskilde, Odsherred Kommune, Kystdirektoratet og Skov- og Naturstyrelsen, Vestsjælland telefonisk og dagen efter indgav vi en skriftlig anmeldelse vedhæftet fotodokumentation. Miljøcenter Roskilde kontaktede allerede mandag morgen en repræsentant for husets ejergruppe telefonisk om, at arbejdet var ulovligt, uden at ejeren standsede arbejdet. Ved den seneste storm 1. marts blev den strandvold, som grundejeren havde svækket, igen overskyllet, så hele området blev oversvømmet.
Ejerne ansøgte om lovliggørelse, hvilket Skov- og Naturstyrelsen, Miljøcentret, RNF og DN frarådede. Efter vor opfattelse er reetablering af ødelæggelserne det eneste der kan komme på tale i denne fase - dvs. reetableringen af den ødelagte strandvold med ral, og opbygning af et undersøisk stenrev til erstatning for det forsvundne.
Sidste
Kystdirektoratet meddelte, at man accepterer høfder, men at de opførte høfder var bygget forkert. Denne afgørelse er af RNF og Odsherred Kommune blevet påklaget til ministeriet, da den anvendte analyse er utilstrækkelig og uden sammenhæng med resten af området. Kystdirektoratet anvendte hertil samme konsulentfirma, som havde opført de høfder ved Dybesø, som skabte problemerne. Kystdirektoratet godkendte et halvt år tidligere en reparation af kystbeskyttelsen ved det vestlige sommerhus.
Sidste sidste
Transportministeriet har 22/7 2009 skrevet til RNF og temmelig absurd anmodet RNF om inden 1. september at redegøre for, hvad Odsherred Kommune mener om Kystdirektoratets fremsendelseskommentarer til RNF's indsigelse til ministeriet!!! Odsherred Kommune har 24/7 fornuftigvis selv endnu en gang svaret, at Kystdirektoratets påklagede afgørelse er retsligt mangelfuld på grund af et videnskabeligt utilstrækkeligt grundlag, og at det er uklart, hvad proceduren og kompetancefordelingen er i sådanne sager.
|
|
23.07. 2009
Stiadgang ved Langesø
I mange år har man diskuteret lukningen af vejen mellem Myntestien og stranden ind over Langesø Mose, hvor Københavnske Lærerforeningers Feriekoloni Nørrevang lukkede den gamle gennemgang. Det synes nu at være lykkedes for kommunen at aftale en permanent stimulighed mellem vejen til feriekolonien og en sommerhusvej mod stranden, så man kan passere uden at skulle gå gennem kolonien.
31.05. 2009
Missionskurstedet / Rørvig Folkehøjskole - Nedrivning/ombygning
Odsherred Kommunes Miljø- og Teknikudvalg har 14. august 2007 behandlet en forespørgsel fra ejeren om nedrivning af de hidtidige bygninger og opførelse af yderligere 2.500 etagemeter, så det samlede etagemeterareal bliver 6.000 m2.
Udvalget svarede 15. februar 2007, at ansøger kan gå videre med et projekt, hvor den hidtidige bygning renoveres tilbage til den oprindelige udformning, mens bygningerne bagved kan nedrives, hvilket kan give mulighed for en udvidelse. Projektet kræver udarbejdelse af en lokalplan. Hvis ansøger ønsker sagen fremskyndet, må ansøger selv udarbejde forslag til lokalplan.
Miljø- og Teknik-udvalget har nu besluttet, at man ønsker yderligere oplysninger om areal og bebyggelsesgrader.
Ud fra de oplysninger, vi har til rådighed er naboejendommen mod vest en habitatbeskyttet søbred. Hele ejendommen er på 24.000 m2 incl. vej, som alle ligger inden for skovbyggelinien. De vestlige 16.000 m2 ligger tillige inden for søbeskyttelseslinien, hvoraf vestparcellerne på 8.900 m2 er fredede og kun må benyttes til udvidelser i stil med det oprindelige hotel. Mod øst er 1.500 m2 §3-beskyttet hede. Hovedbygningen til det historiske Strandhotel / Missionskursted, hvor bl.a. kongefamilien ferierede, er et væsentlig element i landskabsbilledet omkring de fredede områder ved Dybesø, Solfaldshøj og sandflugtsplantagen. Stedet er af stor kulturhistorisk værdi. Området er sommerhuszone, hvor den maksimale bebyggelsesgrad er 10%. Den nuværende bebyggelsesgrad er allerede oppe på 15%, så der kan efter vor opfattelse ikke være noget grundlag for yderligere bebyggelse af et område med så høj beskyttelsesgrad.
På Miljø- og Teknikudvalgets møde 11/9 2007 blev det besluttet, at man ikke vil give forhåndsgodkendelse af en udvidelse af bebyggelsesgraden, da den i forvejen overstiger reglerne for sommerhusområder. Man vil tillade en renovering af hovedbygningen og nedrivning af de bagvedliggende bygninger med henblik på opførelse af et tilsvarende antal etagemeter - en beslutning, vi kun kan påskønne.
Sidste
Sådan skrev vi i 2007. I det nye udkast til kommuneplan er der indsat et ekstra afsnit om Rørvig Folkehøjskole i lokalplanrammerne, hvor bebyggelsesgraden foreslås hævet til 35% mod grundens nuværende bebyggelsesgrad på 19% - dvs en massiv udvidelse til feriecenter i forbindelse med den plan om helårsturisme, som de færreste regner for realistisk.
Sidste Sidste
Miljø- og Teknikudvalgets politikere har 5/10 ændret forvaltningens oplæg, så bebyggelsesgraden sættes til 20%, hvilket vi ser som en fornuftig beslutning.
7.10. 2009
Pension Toldboden
Beskrivelsen af forløbet omkring Pension Toldboden - et byggeprojekt med 4 boliger på en alt for lille grund ud til havnen - kan findes under "tidligere sager", således at vi nedenfor kun beskriver sagens stade og det seneste forløb.
Vi indklagede sagen til Naturklagenævnet 21/12 2006 støttet af Bevaringsforeningen for Rørvig Sogn og Rørvig Sommerhusbeboeres Grundejerforening. Naturklagenævnet fremsendte 16. februar 2007 klagen til høring i Odsherred Kommune, som svarede 2. april 2007. Vi modtog 14. april dette svar og en byggetilladelse, hvori det angives, at igangsætning af byggeri før afgørelse af naturklagenævnssagen er på bygherres egen regning. I materialet manglede imidlertid den tilhørende udstykningsplan, som er et lovkrav og også krævet af byrådet. Vi modtog først 25. april den nødvendige udstykningsplan og indsendte allerede vort svar 28. april, hvor vi konstaterede, at vore påstande kan fastholdes, dvs. følgende forhold:
1. Der er ikke foretaget tilpasning til omgivelserne i forhold til lokalplanens formål og regionplan.
2. Fladtagede kviste og trempelhøjde i strid med områdets byggeskik medfører med 70% lodret vægflade på langsiden, at der reelt er tale om en ulovlig toetages bygning.
3. Tagryg og kvisthøjde overskrider 0,4 x afstanden til Toldbodens modsatte kant med ca. 1/2 meter.
4. En overskridelse af bygningshøjden på 1,5-2 meter mod østskel er kun accepteret af denne nabo, men ikke øvrige naboer og parter.
5. Grund excl. vej skal være 4x400 m2. Klagerne har gjort opmærksom på, at der efter loven skal foreligge en udstykningsplan, men den udmatrikulering, som byrådet har krævet, foreligger pt. ikke. Bl.a. vil vejen til de krævede parkeringspladser og muligvis også strandareal efter vor mening medføre, at den foreliggende plan med opførelse af 4 boliger ikke kan gennemføres - både på grund af arealkrav og byggelinier fra den fælles indkørselsvej efter reglerne i pkt. 3.
Ved modtagelsen af udstykningsplanen kan vi omkring pkt. 5 konstatere, at den i Bygningsreglementet krævede udstykning af fællesarealet til parkeringsplads ikke foreligger, hvilket sandsynligvis vil medføre, at arealet er for lille til 4 boliger. Bl.a sidstnævnte er nu i forbindelse med bygningstilladelsen ligeledes påklaget til Statsforvaltningen, som er klageinstans efter byggelovgivningen.
Naturklagenævnet havde efter en første gennemgang konstateret, at vor klage umiddelbart ligger inden for rammerne af det, nævnet skal behandle, og at en afgørelse først kunne foreligge efter sommerferien.
Overraskende i forhold til ovennævnte modtog vi en afgørelse fra Naturklagenævnet af 27. juni 2007 på falderebet før ferie og underskrivers fratræden. Naturklagenævnet oversendte en del af punkterne vedrørende overskridelse af byggereglerne til Statsforvaltningen til videre foranstaltning, og man konstaterede, at kommunen har ret til at dispensere for bebyggelsesprocent og altaner - en ret, som vi da heller ikke havde påklaget - ligesom man besvarede vort supplerende spørgsmål om, at arealet på den anden side af vejen kan medregnes. Som nævnt havde vi allerede ved modtagelse af byggetilladelsen fremsendt en klage til Statsforvaltningen, som udsatte behandlingen, indtil Naturklagenævnet havde svaret herpå. Det var uklart, hvad Naturklagenævnet har gjort ved klagepunkterne 1, 2 og 5 ovenfor, da disse punkter ikke var behandlet i afgørelsen. Der eksisterer en tidligere parallel-sag med pkt. 2, hvor Naturklagenævnet meddelte, at det er et retligt spørgsmål, som nævnet skal tage stilling til. Samtidig har Naturklagenævnet og Statsforvaltningen i en parallel sag på Møllebakken i Rørvig underkendt kommunen og bestemt, at vejareal skal trækkes fra som i vort pkt 5. Vi anmodede derfor 4. juli 2007 Naturklagenævnet om at besvare de åbenstående punkter, hvilket Naturklagenævnet lidt uforståeligt behandlede som en genoptagelsessag. Samtidig indgav en advokat på vegne en nabo en klage til Naturklagenævn og Statsforvaltning med samme punkter som vor klage og anmodning om opsættende virkning.
Naturklagenævnet har 25. september 2007 afsagt en uddybende kendelse, som også indeholder et svar på den seneste klage fra naboens advokat. Man afgør trods tidligere modsat praksis, at pkt. 1 og 2 ligger indenfor de skønsrammer, som byrådet har, idet man ikke mener, at lokalplanbestemmelsen om tilpasning til omgivelserne er så konkret, at den kan anvendes i praksis. Det meddeles, at det er byrådets ansvar, at trempelhøjden ikke overstiger 1 meter, hvilket vi mener, at den gør. Det bliver derefter antagelig en sag for statsforvaltningen.
Vedrørende punkt 5 afgør man, at der endnu ikke er sket den af byrådet krævede udmatrikulering, som medfører udskillelse af vej- og parkeringsareal. Så længe det ikke er sket, kan det ikke afgøres, om lokalplanbestemmelsen om et minimum på 400 m2 er overtrådt. Hvis den er overtrådt, vil sagen minde om Møllebakke-sagen. For at nå dertil bliver det først op til statsfovaltningen at afgøre, om situationsplanen overholder lovgivningen og byrådets dispensation.
Sagen verserer således fortsat i Statsforvaltningen vedrørende klagerne i punkt 2-5 over byggebestemmelserne. Sideløbende hermed behandles klagen fra naboen. Statsforvaltningen oplyser 4. oktober 2007, at man har anmodet Odsherred Kommune om at fremsende situationsplan og kommentere klagerne, herunder specielt at redegøre for højder i forhold til skel, og hvorledes adgangsforholdene er godkendt. Da man af Odsherred Kommune har fået at vide, at byggeriet endnu ikke er igangsat, har man endnu ikke taget stilling til opsættende virkning.
Sidste
RNF og advokaten for den anden klager har modtaget afgørelse af 28. februar 2008, hvor statsforvaltningen meddeler, at man ikke foretager yderligere i sagen. Hovedparten afvises med, at "Statsforvaltningen ikke har mulighed for at tage stilling til faktiske forhold" og at "Statsforvaltningens afgørelser alene angår retlige spørgsmål", selv om flere af spørgsmålene går på fortolkning af reglerne. Kommunen afgør således selv, om man overholder loven. Såfremt dette er rigtigt, er der ikke mere nogen ankeinstans til at gribe ind over for kommunale fejl, hvilket er betænkeligt for retssikkerheden.
Hovedspørgsmålet er afvist, fordi man øjensynligt fra Statsforvaltningens side har blandet to vejstykker sammen, og fordi man fastholder, at vejen skal være tinglyst. For det første er vejen tinglyst, og for det andet er tinglysning efter vor opfattelse ikke et krav i bygningregulativet. Vi har derfor anmodet om, at sagen genoptages - og vil ellers indbringe sagen for ministeriet, som er klageinstans.
Sidste - Sidste
Ansøger er i foråret 2008 kommet med et nyt projekt, som går ud på opførelse af et dobbelthus i stil med det hidtidige og indrettelse af en yderligere bolig bagved. Rørvig Naturfredningsforening har forhandlet herom med ejeren, og vi har til brug for kommunen skriftligt erklæret at ville støtte dette projekt, hvis i øvrigt reglerne overholdes, da det imødekommer de fleste af vore ønsker.
Sidste - Sidste - Sidste
Kommunen kunne ikke tillade det ændringsforslag, som blev indleveret i 2008. Ejeren har derfor ansøgt om opførelse af et pensionat lidt større end det gamle. Således som vi har set projektet, vil vi ikke gøre indsigelse imod det, da det er langt at foretrække frem for det oprindelige byggeprojekt.
31.5. 2009
|
| |
