|
|
Rørvig Naturfredningsforening - Bevaringsforeningen for Rørvig Sogn
Underskriftindsamling - Lodsoldermandsgården - Oktober/November 2010:
|
Odsherred Kommunes byråd har 25/9 2010 vedtaget et forslag til Lokalplan for Rørvig (download pdf 6,9 MB)., hvor man placerer en række byggefelter i Lodsoldermandsgårdens have. Man ønsker derfor at ophæve eller dispensere fra fredningen mod ”yderligere bebyggelse under hvilkensomhelst form”, som er tinglyst ved en offentlig fredningsdeklaration af 27/2 1946. Bestemmelsen sikrer bl.a., at 1600-tallets fredede toldergård bliver liggende frit i et grønt område ved havnen.
Formanden for Miljø- og Klimaudvalget, Annelis Stamm (SF), foreslår i en mindretalsudtalelse med støtte fra SF, Odsherredlisten og et flertal i Venstre, at man alene tillader genopførelse af den længe bag gården, som brændte i 1850’erne, da en sådan tilbygning kan forsvares som værende i overensstemmelse med fredningsdeklarationen. Det giver bl.a. mulighed for mere moderne køkkenfaciliteter - stadig under fredningsmyndighedernes overvågning.
Det fremgår af de politiske udtalelser, at man vil lytte til meningerne i Rørvig i høringsperioden, som forløber frem til 1. december 2010, men hidtil har man blot forsøgt at forsvare de indledende fejl. Sagen er beskrevet yderligere på siden Orientering.
Rørvig Naturfredningsforening og Bevaringsforeningen for Rørvig Sogn er af den opfattelse, at det i forbindelse med høringen er nødvendigt at gennemføre den underskriftsindsamling, som blev indledt på foreningernes generalforsamlinger i august. Det er vigtigt, at så mange som muligt tager afstand fra den manglende respekt for Rørvigs fredninger. Den fælles indsamling har da også nu givet 672 underskrifter, hvoraf 4 fremkom efter afleveringen til kommunen ved høringsfristens udløb. Heraf har Rørvig Naturfredningsforening indsamlet 466. Indsamlingen løb frem til ultimo november.
Protesten udtrykkes således:
Undertegnede protesterer hermed mod lempelse af restriktionerne for byggeri på
Lodsoldermandsgårdens grund som i Lokalplanforslag for Rørvig af 28/9 2010 (tidl. 3/8).
De tinglyste fredningsbestemmelser bør respekteres.
Protesten vil ikke ramme det kompromisforslag, som Annelis Stamm har fremsat og som Rørvig Foreningsråd kan acceptere.
Indsamlingen er afsluttet - Tak til de mange medvirkende
Efter borgermøde, aflevering af underskriftsliste og høringssvar skulle resultatet samles i en "hvidbog" om lokalplanen for Rørvig, hvorefter udvalg og byråd skulle tage stilling til planen - herunder Lodsoldermandsgården. Hvidbogen er endnu ikke blevet offentliggjort, men forvaltningen synes ikke at have ændret sit oplæg - se i øvrigt under "Løbende orientering".
|
Hvert familiemedlem bør deltage, men man kan naturligvis ikke deltage i begge foreninger, eller hvis man underskrev i august. Man kan naturligvis også opfordre naboer og venner til at deltage.
1: Fløjen mod havnen. 2: Fløjen mod Toldbodvej med haven, som ønskes bebygget. 3: Samme - med turistforeningens skæmmende skilt!! (Klik for større billede)
|
|
|